Gi' os et kald: +45 81813780

Sikkerhed i top

Systemet er 100% sikkert

Alle der skal op at klatre iføres en klatresele og klatrehjelm, som vores instruktører sikrer er påført korrekt. På selen er monteret to karabinhager – en almindelig sikkerhedskarabin og en CouDou Pro karabin. Desuden sidder der en ”rulle” på selen, som skal bruges på alle svævebaner.

I Klatreparken Randers anvender vi sikkerhedssystemet CouDou Pro fra det italienske firma Kong. Med dette system kobles du på en sikkerhedswire allerede nede på jorden, inden du kommer op på banen. Mens du klatrer på banerne, er du altid koblet på sikkerhedswiren med den specielle CouDou Pro karabin, der kun kan tages af nede på jorden ved op- og nedstigning.

Systemet er derfor 100% sikkert og nemt at bruge for alle. Som en yderligere sikkerhed anvendes en almindelig karabin sammen med CouDou Pro´en, sådan at du ude på aktiviteten er dobbeltsikret med to karabiner.

Hovedkarabinen sættes på systemet hen over metalpladen Svævebanerullen og de to karabiner er monteret på wiren Coudou Pro karabinen føres hen over en metalplade ved træet

Ansvar og krav

Alle gæster skal have gjort sig bekendt med og underskrevet vores blanket om regler og ansvar, samt gennemgå instruktion på minibanen, inden man får lov at komme op i trætoppene.

Det er ikke tilladt at medbringe eget udstyr. Det er altid dagens instruktør, der har det sidste ord i Klatreparken i forhold til vores ansvar. Desuden er det ikke tilladt, at have drukket alkohol før og under aktivitet på banerne, men det må gerne komme med i picnickurven til bagefter.

Alle vores instruktører er uddannet i at redde gæster ned fra banerne, hvis der mod forventning skulle blive behov for dette. Alt personale har desuden gennemgået kursus i klatrerelateret førstehjælp.

Banerne kontrolleres dagligt af parkens personale inden åbning. Klatrebanerne er kontrolleret og godkendt af både Teknologisk Institut og politiet, inden de tages i brug. Herefter bliver klatrebanerne kontrolleret én gang årligt fremover af Teknologisk Institut.

Legepladsen kontrolleres af en ekstern sikkerhedskonsulent, der dokumenterer, at den lever op til gældende standarder.

Back to Top