Gi' os et kald: +45 81813780

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at klatre?

Det er meget individuelt og afhænger af alder og fysisk form. Vi opfordrer til at sætte 3-4 timer af, så der er god tid til instruktion, nå banerne rundt og have tid til hyggepauser. Forvent at bruge minimum 2,5 timer på at gennemføre alle tre niveauer. Du bestemmer selv, hvor mange gange du prøver de forskellige baner i løbet af den tid, du er i Klatreparken.
 

Hvor lang tid er der afsæt pr booking i Klatreparken?

Inden for åbningstiden må du i udgangspunktet være i Klatreparken, så længe du har lyst. Dog med forbehold for at vi oplever rigtig mange bookinger. Har du booket tid udenfor almindelig åbningstid har du 4 timer i alt – hvilket er passende til at nå alle baner igennem.
 

Følger der en instruktør med rundt?

Instruktøren går rundt på jorden. Når du ankommer i Klatreparken, bliver du mødt af en instruktør, der giver instruktion til udstyr og sikkerhed. Herefter sendes du på banen selv og har mulighed for at prøve banerne i stigende sværhedsgrad. Instruktøren går rundt på jorden og kan kontaktes ved spørgsmål, gode råd eller hvis du har brug for hjælp. Instruktøren går ikke rundt på banen sammen med dig.

Det er muligt at booke en personlig instruktør til at gå med på banen mod forudbestilling. Kontakt os angående dette.
 

Hvordan betaler jeg?

Vi har en dankortterminal, hvor vi kan tage de fleste kort og så tager vi naturligvis også imod kontanter
 

Skal jeg betale, hvis jeg ikke vil klatre?

Nej, naturligvis ikke. Der er gratis adgang i hele parken. Du må altså gerne hygge i skovhytten, lege på legepladsen, benytte øvebanerne (når de ikke er i brug til instruktion) og kigge med nede fra jorden.


Hvad med taske/overtøj og værdigenstande når jeg klatrer?

Vi anbefaler, at du efterlader værdigenstande i bilen og ikke medbringer løse genstande på klatrebanerne. Overtøj og evt. taske kan opbevares ved hytten på eget ansvar. En pengekat eller bæltetaske til pung/mobiltelefon er en mulighed.


Kan der købes mad og drikke i Klatreparken?

Vi sælger sodavand, te/kaffe, chips og lidt chokolade.
Mod forudbestilling kan der arrangeres sandwiches m.m. Kontakt os angående dette.


Må jeg medbringe eget mad/drikke?

Ja, det må du meget gerne og vi har en rigtig hyggelig skovhytte, hvor den medbragte mad kan nydes 
Lad os endelig vide, hvis vi skal reserver et sæt borde/bænke


Er hunde velkommen parken?

Ja, men den skal være i snor og må ikke være i hytten. Og husk også at opsamle høm høm´ er.


Går der bus til Klatreparken?

Ja, bus 73 og 231 går fra centrum af Randers og til Fladbro Kro, der ligger få minutters gang fra Klatreparken.

Back to Top